Spring til indhold

Gratis fornøjelser

Byen bugner af muligheder – også dem, som ikke koster en øre. Her har vi samlet et udvalg af de bedste gratis oplevelser og faciliteter i byen.

Byen bugner af muligheder – også dem, som ikke koster en øre. Her har vi samlet et udvalg af de bedste gratis oplevelser og faciliteter i byen.

Gratis dukkert

I havnebadet, der ligger midt på Odense Havn, kan du tage en svømmetur helt gratis. I havnebadet har du adgang til omklædningsrum, brusere, sauna og små aflåste skabe. Havnebadet er åbent hele året på nær d. 25. december og 1. januar. Læs mere her: https://www.visitodense.dk/turist/planlaeg-din-tur/odense-havnebad-gratis-svoemmetur-gdk1080932

Events på Studenterhuset

Studenterhuset er the place to be, når man er studerende og vil være en del af et levende og mangfoldigt studiemiljø. På Studenterhuset finder du både events i alle afskygninger – lige fra dragshows, comedy, naturvidenskabsforedrag og jam sessions. Deres begivenheder er prisvenlige, og mange af dem endda gratis. Følg med her (eller på deres Facebook): https://www.studenterhus.dk/events/

Gratis musik og lyd

Drømmer du og din studiegruppe om at starte et band? Har du aldrig haft et instrument i hånden og vil prøve kræfter med det? På Musikbiblioteket er musikken tilgængelig for alle. Du kan både booke øvelokalet Let’s Play gratis, men der afholdes også koncerter, events og workshops, som ikke koster en krone. Desuden kan du benytte Lydstudiet gratis, hvis du drømmer om at indspille musik eller en podcast. Læs mere om Musikbibliotekets mange muligheder her: https://www.odensebib.dk/musikbiblioteket

Gratis genbrugsguld

Byt, sortér og reparér. Odense Kommune og Odense Renovation har som et forsøg etableret en lille genbrugsstation i Kongensgade 69A. Her har du mulighed for at aflevere flere typer affald til genanvendelse, give nyt liv til dine gamle sager og ikke mindst finde gratis genbrugsguld til din nye studiebolig. Læs mere her: https://www.odenserenovation.dk/om-odense-renovation/nyheder/lille-genbrugsstation-i-kongensgade/

Filmværksted Odense

Har du en indre filminstruktør gemt i dig? Eller har du en spirende nysgerrighed for filmverdenen? Så er Filmværksted Odense noget for dig. Her kan du deltage i gratis events og workshops, hvor du kan prøve kræfter med dine skills inden for filmuniverset. Hvis du allerede har gang i en filmproduktion, kan du endda booke deres klipperum, colorgradingsuite og mixbiograf, så du kan producere film fra start til slut. Læs mere her: https://www.ofilm.dk/events

Gratis kreativitet

ODEON har sin egen café, ODEON Social, hvor der løbende afholdes gratis events. Her finder du de perfekte rammer til at være kreativ. Du slipper for rodet derhjemme, og du kan møde op med en ven under armen eller alene.

Der afholdes løbende forskellige kreative dage i og omring caféen, og det er som udgangspunkt altid gratis at deltage. Hold dig opdateret på hjemmesiden: https://odeonodense.dk/kalender#category=gratis

En kunstnerisk oplevelse

På Kunstbygningen Filosoffen kan du opleve gratis udstillinger med nye talenter, men også separatudstillinger, kunstnersammenslutninger samt nationale designudstillinger. Der afholdes i ny og næ ferniseringer, kunstquizzer og kunstforedrag – sommetider med kunstnerne selv. Hold øje med gratis udstillinger og events her: https://kulturmaskinen.dk/filosoffen

Film under åben himmel

Hver sommer afholdes Odense International Film Festival (OFF) og fylder byen med filmglæde og kreativitet. Her kan du blandt andet glæde dig til deres gratis Open Air-program, hvor en række film afspilles på storskærm og skaber stemning og hygge rundt om Amfiscenen. Så tag et tæppe og snacks under armen – eller køb en bakke popcorn og en kold drik i en af boderne. Læs mere her: https://filmfestival.dk/open-air/

Gratis genbrugsguld

Byt, sortér og reparér. Odense Kommune og Odense Renovation har som et forsøg etableret en lille genbrugsstation i Kongensgade 69A. Her har du mulighed for at aflevere flere typer affald til genanvendelse, give nyt liv til dine gamle sager og ikke mindst finde gratis genbrugsguld til din nye studiebolig. Læs mere her: https://www.odenserenovation.dk/om-odense-renovation/nyheder/lille-genbrugsstation-i-kongensgade/

Minigolf på Vesterbro

Vesterbro Minigolf er en lille skjult perle i byen. På den gamle Mejerigrund finder du en stemningsfuld minigolfbane midt i det urbane, og alle færdighedsniveauer kan være med. Stedet har en afslappet og hyggelig atmosfære, og der er både golfbolde- og køller til rådighed. Læs mere her: https://www.visitodense.dk/turist/planlaeg-din-tur/vesterbro-minigolf-gdk1140927


Odense Kommune
  • Flakhaven 2
  • 5000 Odense C
  • CVR-nummer: 35209115
  • Telefon: 66 13 13 72
Link til forside